Rensning og maling af betontagsten på villa
Rensning af betontagsten på villa
Taget på denne private villa havde i høj grad brug for en gang tagbehandling. Taget var hårdt ramt af algevækst og mos, som det var nødvendigt at rense af.
Betontagsten er en robust og langtidsholdbar tagsten, som kan tåle alle typer behandlinger, så det gjorde vi brug af hos denne familie. Først skulle taget renses, dernæst males.
På billedet ses halvvejsresultatet af tagrensningen. Læg mærke til, hvor mørke og bevokset taget var før, og hvor rødt og rent, det allerede ser ud efter en tagrens.
Maling af betontagsten på villa
Selvom taget så pænt ud umiddelbart efter tagrensning, så er det nødvendigt at efterbehandle et tag, da betontagstenene er mere modtagelige overfor algevækst umiddelbart efter tagrensning.
Desuden kan tagmaling få taget til at stå helt flot igen frem for det lidt matte look, det havde lige efter tagrensning.
Dette tag fik:
- En gang primer (grunder)
- To gange tagmaling i rødbrun
Resultatet blev faktisk så godt, at naboen efterfølgende ringede, og så behandlede vi selvfølgelig også deres tag. Da vi er medlem af Tagmalerforeningen, er arbejdet selvfølgelig dækket af byggaranti.