Kronjyllands Tagteknik er godkendt til arbejde med asbestholdige tage

Har du et gammelt asbest tag, som du ønsker renoveret eller udskiftet? Kronjyllands Tagteknik hjælper dig med nedtagning af asbesttag. Vi har mange års erfaring med asbesttage og sikrer, at dit hjem er beskyttet, mens vi arbejder på dit tag. Vi kører i hele Danmark, så uanset hvor du bor, kan du kontakte os med dit projekt.

Hvorfor vælge Kronjyllands Tagteknik til dit asbesttag?

Vi er specialister i asbest tag og er godkendt af arbejdstilsynet til at arbejde med asbestholdige materialer. Vores team er uddannet og erfarent, hvilket sikrer en sikker og effektiv håndtering af dit asbest tag.

Asbesttag i Danmark

Mange danske hjem har ældre tage, der indeholder asbest. Asbest er som udgangspunkt ikke farligt, så længe det forbliver intakt. Problemet opstår, når der arbejdes med pladerne, hvilket kan frigive farlige asbestfibre til luften.

Risici ved selv at arbejde med asbesttag

Som privatperson er det for risikabelt at arbejde med asbestholdige tage på egen hånd. Frigivelse af asbestfibre kan ske ved selv de mindste brud på tagpladerne. Derfor har arbejdstilsynet fastlagt regler og krav til håndtering af asbest.

Det er derfor kun tagfirmaer, der er godkendte af arbejdstilsynet, som må arbejde med asbestholdige tage. Det er vi hos Kronjyllands Tagteknik. 

Se arbejdstilsynets rapport

Hvad er asbest?

Asbest er en fællesbetegnelse for en gruppe af mineraler, som vi faktisk alle sammen indånder hver dag. Det er dog i så små mængder, at det ikke er skadeligt.

Asbest kan nemt nedbrydes til meget små fibre, som bliver luftbårne. Det er her vi indånder dem, og det er når asbestfibrene kommer ned i vores lunger i større mængder, at det bliver farligt for os.

Asbest har byggevenlige egenskaber

Asbest har nogle egenskaber, der har gjort, at det var optimalt at indarbejde i byggematerialer, før man opdagede, at det er sundhedsskadeligt. Asbest har følgende egenskaber:

  • Lang levetid, hvilket giver holdbare byggematerialer
  • Ikke brandbart
  • Ikke nedbrydeligt ved fugtpåvirkning

Hvilke tage har asbest?

Asbesttage er holdbare tage med lang levetid. Det er estimeret, at der er over 100.000 danskere, der stadig bor i huse med asbestholdige tage.

Tagene skal snart udskiftes, og det øger risikoen for skadelige asbestfibre i luften. Hvis du er i tvivl om, om dit tag kan indeholde asbest, kan du kigge på hvornår eternitpladerne er produceret:

  • Eternittage fra før 1984 indeholder altid asbest.
  • Eternittage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
  • Eternit produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.

Arbejdstilsynets godkendelse til at arbejde med asbest

For at må arbejde med asbest, skal man som tagfirma leve op til arbejdstilsynets krav. De krav er stillet for, at man sikrer, at de personer, der arbejder med asbest, er klædt på til at arbejde med det asbestholdige materiale, så der ikke frigives asbestfibre, og alle forholdsregler er taget i arbejdet.

Arbejdstilsynets krav til tagfirmaet

Når man som tagfirma er godkendt til at arbejde med asbestholdige tage, får man en skriftlig godkendelse. Denne godkendelse skal tagfirmaet altid kunne fremvise, hvis de arbejder med et asbestholdigt tag.

Denne godkendelse har vi hos Kronjyllands Tagteknik.

Arbejdstilsynet skriver blandt andet på deres hjemmeside:

“3.3. Krav til virksomheden

En virksomhed, der skal udføre nedrivning eller fjernelse af asbest, skal over for Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig arbejdet.”

Læs arbejdstilsynets vejledning om asbest

Hvornår er et asbest tag skadeligt?

Hvis du bor i et hus med et asbesttag, skal du ikke være bekymret for at bo deri. Eternitpladerne med asbest er holdbare, og asbestpartiklerne bliver ikke frigivet med mindre der er brud på eternitpladerne.

Til gengæld kræver det ikke et særlig stort brud at frigive asbestfibrene ud i luften. Begynder du derfor selv at gøre nogle af de få ting, som man som privatperson selv må på et asbesttag, skal du være varsom og passe på, at følgende ikke sker:

  • Asbestpladerne knækker
  • Asbestpladerne skæres i
  • Asbestpladerne revner
  • Asbestpladerne på anden måde skades

Det er altså både i selve arbejdet med asbestpladerne på taget, der kan ske skader på taget, men også når pladerne er taget ned og de skal bortskaffes. Som privatperson må du ikke:

  • Bore i tagpladerne
  • Skære i tagpladerne
  • Ridse i tagpladerne
  • Knække tagpladerne
  • Højtryksspule taget

Derfor anbefales det, at du altid bruger et professionelt og godkendt tagfirma til arbejdet med asbesttage. Det er vi hos Kronjyllands Tagteknik, og vi står klar til at hjælpe dig, uanset om dit tag skal renoveres eller du skal have et nyt tag.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Nej, det er ikke farligt at bo i et hus med et asbesttag, så længe taget er intakt og ikke beskadiget. Asbestfibre frigives først, når materialet brydes, skæres i eller på anden måde beskadiges. Hvis taget er gammelt og viser tegn på slid, bør det inspiceres og eventuelt udskiftes af professionelle.
Hvis du har et asbesttag, bør du undgå selv at arbejde med det. Kontakt et professionelt tagfirma, der er godkendt af Arbejdstilsynet til at håndtere asbest. Vi kan hjælpe med inspektion, vedligeholdelse og udskiftning af asbesttage på en sikker og korrekt måde.
Asbest bortskaffes ved at pakke materialet i tætte, mærkede beholdere og transportere det til godkendte deponeringsanlæg. Vi følger alle gældende regler for sikker håndtering og korrekt bortskaffelse af asbest.
Eternittage fra før 1984 indeholder altid asbest. Tage fra 1984–1988 kan indeholde asbest, mens tage efter 1988 er asbestfri. Hvis du er i tvivl, anbefales en professionel vurdering. Vi kan inspicere taget og teste materialerne ved behov.
Langvarig eksponering for asbestfibre kan føre til alvorlige sygdomme som asbestose, lungekræft og mesotheliom. Derfor er det vigtigt at undgå kontakt med beskadigede asbestmaterialer og overlade arbejdet til professionelle med korrekt udstyr og godkendelse.